Principper og politikker

Forretningsorden

Forretningsorden for skolebestyrelsen på Fløng Skole (Revi-september-2024)

Bestyrelsens virksomhed udføres i henhold til folkeskoleloven og Høje Taastrups Styrelsesvedtægt for skolerne.

(link: Styrelsesvedtægten er altid tilgængelig på kommunens hjemmeside)

Konstituering §1. Skolebestyrelsen vælges for 4 år og består af: 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Stk. 2. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i punktet ”lukket punkt”. Stk. 3. Kredsen af mødedeltagere kan ikke permanent udvides. § 2. Forældrerepræsentanter og suppleanter vælges efter Folkeskolen § 43. Suppleanter vælges i prioriteret rækkefølge. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges ved, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Valget foregår ved skriftlig afstemning. Stk. 3. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet. Elever på 5. klasse eller højere klassetrin er valgbare. Beføjelser §3 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Skolebestyrelsen fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed. Stk. 3. Skolebestyrelsen fastlægger principper for skolens virksomhed. Stk. 4. Ved udarbejdelse af principper skal skolebestyrelsen sikre, at alle relevante parter er inddraget og hørt. §4. På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer en af forældrerepræsentanterne som formand ved bundet flertalsvalg. Der henvises til § 4 i Skolestyrelsesvedtægten for skoler i Høje-Taastrup kommune. Stk. 2. Desuden vælges en næstformand, der fungerer under formandens fravær. Næstformanden vælges blandt forældrerepræsentanterne af de stemmeberettigede medlemmer, ved bundet flertalsvalg. Suppleant §5 Side 4 af 41 En suppleant træder først til ved varigt forfald, hvorved forstås på det tidspunkt, at et bestyrelsesmedlem træder helt ud. Suppleanter kan deltage i bestyrelsesarbejdet med observatørstatus. Suppleanten har ikke stemmeret før der bliver varigt forfald. Skolelederens rolle §6 Skolens leder er sekretær for bestyrelsen og i samarbejde med skolens ledelse føres beslutningsreferat for møderne. Stk. 2. Skolelederen sikrer at skolestyrelsesvedtægterne overholdes. Der henvises i øvrigt til § 11 stk. 4 i skolestyrelsesvedtægterne. Skolebestyrelsesmøder §7 Skolebestyrelsen aftaler en møderække for skoleåret. Stk. 2. Skolebestyrelsen afholder i øvrigt møde, når det ønskes af formanden, eller når mindst tre medlemmer ønsker det, med angivelse af punkter til dagsorden. Stk. 3. Formanden og skolelederen fastsætter dagsorden for møderne og fremsender senest 4 hverdage inden mødet den færdige dagsorden samt eventuelle bilag til medlemmerne. Omfattende bilagsmateriale fremsendes senest 7 hverdage inden mødet. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 6 dage før mødets afholdelse. Stk. 4. I særlige tilfælde kan formanden eller skolelederen indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden, så vidt muligt, underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på det pågældende møde. Stk. 5. Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde meddeles dette som minimum til formanden & skolelederen. Formanden/skolelederen indkalder så vidt muligt en stedfortræder. Stk. 6. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i enkelte punkter. § 8 Formanden åbner og leder møderne. Såfremt formanden ønsker det, vælges der på mødet en dirigent. Stk. 2. Skolelederen indkalder til det første møde i den nyvalgte bestyrelse, og der vælges en dirigent, der leder mødet indtil formanden er valgt. § 9 Formanden aflægger på hvert møde en kort beretning om de møder eller andet, hvori vedkommende har deltaget i egenskab af sit hverv som formand. § 10 Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede. Dog skal forældrerepræsentanterne udgøre et flertal af de tilstedeværende. Stk. 2. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Stk. 3. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 4. Skriftlig afstemning kan forlanges af formanden eller af mindst tre af medlemmerne. Side 5 af 41 Stk. 5. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 6. Elevrepræsentanterne må ikke deltage i afstemning af eller overvære den del af forhandlingerne, der angår sager vedrørende enkeltpersoner. § 11. Dagsorden og beslutningsreferat skal være offentlig tilgængelig, bortset fra de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt (der henvises til skolestyrelsesvedtægternes § 14). Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført beslutningsreferatet og få dem medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Stk. 3. Der udsendes beslutningsreferat til bestyrelsens medlemmer senest én uge efter mødet. Referatet godkendes af de medlemmer, som deltog på mødet, senest 5 dage efter modtagelse. Referatet offentliggøres, 5 hverdage efter det er fremsendt til bestyrelsen, på skolen hjemmeside med de begrænsninger, der følger reglerne om tavshedspligt. Bestyrelsesmødernes indhold § 12. Dagsorden til bestyrelsesmøderne skal have følgende indhold: Referat fra seneste møde Nyt fra elevrådet Bestyrelsen Nyt fra skolen og SFO Evt 3 dots lægges på Aula Punkter til kommende møde Lukket punkt Tavshedspligt & habilitet § 13. Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre, og medlemmerne er undergivet de almindelige bestemmelser om tavshedspligt. Se desuden styrelsesvedtægternes § 14. Stk. 2. Dagsordenspunkter der falder under tavshedspligten føres ikke til beslutningsreferat, men indgår som lukkede punkter i et sideordnet referat. Dette referat offentliggøres ikke, men opbevares af skolelederen. Orlov og udtræden § 14 Næstformanden fungerer som formand, når formanden er bortrejst eller sygemeldt i mere end en uge. Som konstitueret formand har næstformanden alle formandens beføjelser og pligter. Formanden genindtræder som formand ved sin tilbagevenden. Hvis et bestyrelsesmedlem ønsker orlov fra bestyrelsesarbejdet, skal man anmode kommunalbestyrelsen om orlov eller udtræden jf. kommunens skolestyrelsesvedtægt. Hvis ansøgningen imødekommes, indtræder 1. suppleant i stedet. Denne vil på generalforsamlingen være på valg, som det medlem, der er blevet erstattet. Side 6 af 41 Ændringer i forretningsordenen § 15. Forretningsordenen kan ændres på et ordinært møde, når der i forvejen er udsendt et skriftligt forslag herom. Ændringsforslag, der strider mod vedtægt for styrelse af HøjeTaastrup Kommunes skolevæsen, kan dog ikke behandles.

Denne forretningsorden er vedtaget af skolebestyrelsen på Fløng Skoles ordinære bestyrelsesmøde afholdt den 28. september 2022 – revideres senest september 2024

Lovgrundlaget

De lovbestemte principper + de lokalt besluttede

Folkeskoleloven slår fast, at skolebestyrelser skal fastsætte den overordnede retning for skolen gennem udarbejdelse af principper for skolen. Principperne er dermed skolebestyrelsens vigtigste redskab ifm. tilsyn med skolen - og hermed en mulighed for at øve indflydelse på og i skolens hverdag. jf. folkeskolelovens §44, stk. 2; skal bestyrelsen pt. beslutte konkrete principper på de 8 givne områder nævnt nedenfor unde punkterne 1.1 … til og med 1.8. Øvrige principper under pkt. 1.9 skal ses som principper og politikker som er ønsket af bestyrelsen eller måske af de lokale politikere.

Lovgrundlaget for bestyrelsens arbejde med bl.a. principper…

Folkeskoleloven § 44 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber, adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. § 33, stk. 9: (Efter anmodning fra forældrene, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening). samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, arbejdets fordeling blandt det undervisende personale, fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og skolefritidsordningens virksomhed. Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget. Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt. Stk. 5. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 8, og fastsætter principper herfor. (§3 stk. 8: Folkeskolen kan, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde voksne at deltage i folkeskolens undervisning på 8. og 9. klassetrin). Stk. 6. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 9, og fastsætter principper herfor (§3 – stk. 9: Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter) Stk. 7. Side 8 af 41 Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1, vælger skolebestyrelsen blandt sine medlemmer valgt efter § 42, stk. 1, nr. 1 eller 4, en repræsentant, som deltager i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen, jf. § 40, stk. 6, 1. pkt. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af andre ledere end skolens leder, jf. § 45, stk. 1, samt lærere og pædagoger, jf. § 29 a, jf. § 40, stk. 6, 2. pkt. Stk. 8. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene. Stk. 10. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Stk. 11. Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden. Stk. 12. Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning. Stk. 13. Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.

Undervisningens organisering

Principper for undervisningens organisering

Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel.

Faktuelle oplysninger

Indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolelovens fælles mål.

I Høje Taastrup Kommune er det besluttet, at skolerne som minimum følger ministeriets minimumstimetal for hvert klassetrin.

Elevernes undervisningstimetal

Skolen tilstræber, at undervisningstiden ikke væsentligt overskrider minimumstimetallet. [Folkeskoleloven, § 14b]

Skoledagens længde

Skolen tilrettelægger så vidt muligt elevernes skoledage, så undervisningen i 0. til og med 3. kl. ligger i tidsrummet 8.00-14.00, og fra 4. kl. til og med 9. kl. i tidsrummet 8.00-15.00

Understøttende undervisning

Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder med en høj grad af kobling mellem teori og praksis. Det er målet at den understøttende undervisning tager i så høj grad som muligt udgangspunkt i elevens forudsætninger og behov, og bidrager til et rigt læringsudbytte. Understøttende undervisning sætter fokus på virkelighedsnære problemstillinger, der er relevante for eleven. Skolen tilstræber, at den understøttende undervisning inddrager personer med andre relevante kompetencer end det fastansatte personale i den understøttende undervisning. Og hermed understøtter arbejdet med ”Den åbne skole”. Og at den understøttende undervisning gennemføres, så alle elever får en varieret skoledag.

USU – forventninger

Understøttende undervisning skal supplere og understøtte fagene, skabe motivation og trivsel Understøttende undervisning skal koble fagenes teori til praksis og bidrage til en ”anderledes skoledag”.

USU – udmøntning

Teamet skal periodevis aftale, anvendelsen af USU-timerne i forhold til aktiviteter som gennem koblingen af teori til praksis, sikrer en anderledes skoledag og gerne ud af huset oplevelser (gæstelærere, værksteder, forsøg, …)

USU B - forventninger

Bevægelsesaktiviterer er didaktisk velovervejede Bevægelse understøtter og fremmer læring og dannelse Bevægelse er tilrettelagt på en sådan måde at alle børn/unge kan være med – på tværs af alder, køn, interesser og kompetencer Bevægelse skal være motiverende for barnet/den unge

USU B - udmøntning

Teamet aftaler periodevis hvordan bevægelsesaktiviteter udmøntes – understøttende faglige mål eller aktiviteter af anden karakter. Teamet aftaler periodevis, hvilke bevægelsesaktiviteter der iværksættes i perioden. Skolens personale er altid ansvarlige for den tilrettelagte understøttende undervisning – også når den varetages af eksterne personer. 0.-3 klasse kan modtage understøttende undervisning varetaget af SFO´ens pædagogiske medarbejdere. Fra 4. klasse og op varetages understøttende undervisning af klassens egne lærere

Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 16a, at: ”Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel”.

Holddannelse

Princip for holddannelse på tværs (Revi-1.halvår-2025)

Formål: At understøtte læringsmiljøer, hvor elever får mulighed for at være en del af et forpligtende lærende fællesskab

Klassen er omdrejningspunkt for det læringsmiljø, hvor elever undervises og deltager i målrettede læringsaktiviteter. Det er som udgangspunkt i klassen, at elever er sammen om det forpligtende fællesskab.

Fra 1. til 9. årgang kan læringsmiljøet tillige organiseres i hold; på tværs af klasser, på tværs af flere årgange eller på tværs af udvalgte klasser. 0. klasser er undtaget dette princip.

Holddannelse kan ske på baggrund af pædagogiske og læringsmæssige overvejelser, hvor fokus fx er på undervisningsdifferentiering, inklusion, ekskursioner og lejrskoler.

Holddannelse kan også ske på baggrund af praktiske årsager; at der fx ikke er arbejdspladser til pågældende antal elever i et faglokale.

Holddannelse tilrettelægges pædagogisk og læringsmæssigt af lærerne/lærerteamet for pågældende elever som en del af den almindelige undervisnings- og læringsplanlægning inden for de lokalt fastsatte rammer. Holddannelse på grundlag af den løbende elevevaluering kan ikke fastlægges for et helt skoleår.

Princippet vedtaget d. 22.11.2023, revideres senest foråret 2025

Den Åbne skole

Den åbne skole skal, gennem samarbejde med det omgivende samfund, højne trivslen, motivationen, den faglige kvalitet og livsdueligheden for eleverne.

Det er målet, at aktiviteter i samarbejdet mellem skole og det omgivende samfund, bidrager til at opfylde Fælles Mål og har en klar kobling mellem teori og praksis.

Samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund tager udgangspunkt i elevens interesser og motivation – og vurderes i forhold til aktuelle forhold og resurser.

Inddragelse af udefrakommende personer i undervisningen kan ske ud fra vurderingen af, at deres deltagelse højner kvaliteten, og de bidrager med kompetencer, som ikke er på skolen. Aktiviteterne i samarbejdet mellem skole og det omgivende samfund er organiseret efter klare aftaler, ansvarsfordeling og med en høj sikkerhed for alle elever.

Princippet ligger i forlængelse af såvel skolens værdiregelsæt og skolens øvrige principper som af kommunens mål og rammer samt Folkeskoleloven. Sidstnævnte angiver i § 3, stk. 4, at "Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- Side 11 af 41 og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner”.

Valgfag i udskolingen [Folkeskoleloven, § 9]

Udbuddet af valgfag forventes at være alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt. Skolen tilstræber at tage eleverne med på råd, når skolens udbud af valgfag bestemmes.

Supplerende undervisning og specialundervisning

Skolen forventes at samarbejde med forældrene og eleven om tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning og specialundervisning Skolen tilsikrer den fornødne specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.

Elevernes placering i klasser (se bestyrelsens princip for klassesammenlægning nedenfor)

Skolen tilstræber, at der på klassetrinnet dannes klasser med ligelig fordeling af eleverne i forhold til køn, bopæl i skoledistriktet og kendte udfordringer. Det tilstræbes at holde klassedannelsen inden for hhv. 0.- 3. klasse, 4. – 6. klasse og 7.- 9. klasse. Skolen inddrager forældres og elevers ønsker til klassedannelsen. Skolen bruger tidlig skolestart (1. april) og evt. brug af ”udsat klassedannelse i 0. årgang” for at danne sig indtryk af børnene med henblik på den bedst mulige klassedannelse. Note vedr. ”Eventuel undervisning efter § 5, stk. 4”. Kommunalbestyrelsen følger ministeriets vejledende timetal; hvorfor der ikke er behov for at lave et selvstændigt princip herfor.

Klassesammenlægning/-deling

Princip for klassesammenlægning/deling (Revi-2.halvår-2025)

Formål: At sikre, at alle elever får mulighed for at deltage i trygge klassefællesskaber

Den klassedannelse, der sker når børnene begynder i 1. klasse, gælder principielt i hele skoleforløbet til og med 9. klasse.

Hvis der er forhold, der taler for det, så kan skolens ledelse ansøge politisk niveau/forvaltning om fx at sammenlægge flere klasser til færre, alternativt opsplitte en årgang til flere klasser. Fx kan en sammenlægning ske, hvis elevtallet på en årgang bliver så lille, at det af både økonomiske og pædagogiske årsager giver mening. Opsplitning af klasser kan komme på tale, hvis der er for mange elever i klasser på én årgang. I begge tilfælde er dette en beslutning, der kun kan tages af politisk niveau/forvaltning, men skolens ledelse har altid mulighed for at indstille/ansøge politisk niveau om fx at dele to klasser i tre.

Hvis det politiske niveau godkender den ønskede plan, så forventes det altid, at ledelse udarbejder en konkret handlingsplan for processen; der dels bygger på konkrete begrundelser og dels bygger på dialog-forløb med skolebestyrelse, involverede forældre/elever og personale.

Princippet vedtaget d. 22.11.2023, revideres senest efteråret 2025.

Politik for klassesammenlægning/opdeling (Revi-2.halvår-2025)

Handlingsplanen

Den fælles del:

Det afgivende personale mødes med det modtagende personale. Der defineres i fællesskab 3-4 parametre som er særligt vigtige for at skabe gode, stærke klassefællesskaber ud fra netop denne børnegruppe.

Blandt eksempler på parametre kan være Fagligt, arbejdsmoral, socialt, imødekommenhed, Dyslexi mm.

Der laves pap-ark i forskellige farver – eksempelvis grønne er drenge fra A-klassen, orange er piger fra A-klassen, blå er drenge fra B-klassen og rød er piger fra B-klassen. På den ene side af dette papir udfyldes nu elevernes navne og den anden side har de udvalgte parametre, dog uden vurderingen derpå.

Vurderingen

Nu forlader det modtagende personale lokalet og tilbage står det afgivende personale med et godt kendskab til eleverne på en bred vifte af områder (Skole, Fritid, ressourceteam). Nu skal der foretages en faglig vurdering af eleverne. Det er relevant at kunne støtte sig til data som forskellige test, men også at følge sin faglige vurdering.

Har eleven en udpræget svaghed på et område markeres dette med enten et eller to – Har eleven en jævn. hverken god eller skidt kompetence på området markeres dette med 0 Eleven har en styrke, en klar styrke eller en massiv styrke markeres dette med enten et enkelt eller to +

Når denne vurdering er foretaget på samtlige elever, skal alle kortene vendes om. Elevernes navne er på dette tidspunkt ikke længere synlig og kun siden med parametrene vender op. Man kan således kun se om man har at gøre med en tidligere A-elev eller B-elev og om det er en dreng eller en pige.

Klassedannelsen

Det er nu det modtagende personale, der træder ind i lokalet. De skal nu, uden forhistorie og kendskab til elevernes navne sammensætte nye klasser. Nye klasser der er balancerede i forhold til alle de parametre man har opstillet og vurderes.

• Der sigtes mod at have en jævn fordeling af elever fra de forrige klasser.
• Der sigtes mod at have en jævn fordeling af drenge og piger
• Der sigtes mod at have en bevidst fordeling af elever med særlige behov.
• Der sigtes mod at have en jævn fordeling af de forskellige parametre.

Revideringen

Når de nye klasser er skabt, vendes alle kortene om. Alle personaler, der har været en del af processen, kommer nu ind i lokalet. Der laves herefter en runde, hvor man kan byde ind med forskellige betragtninger omkring de nye klasser. Dette vil typiske være specifikke sociale forhold, der vil begrunde et enkelt eller få byt.

Politik vedtaget d. 22.11.2023, revideres senest efteråret 2025.

Faglige og sociale fællesskaber

Princip for arbejde med elevers udvikling i faglige og sociale fællesskaber (Revi-2.halvår-2025)

Formål

Skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber skal sikre, at alle elever trives i alle de fællesskaber, som de deltager igennem hele skoleforløbet. Målet er at skabe en fælles forståelse for, at ethvert fællesskab skal være inkluderende – netop for at kunne understøtte elevernes alsidige udvikling og det demokratiske medborgerskab. Ledelse og medarbejdere sørger for, at forældre og elever er tydeligt informeret om skolens værdigrundlag og ordensregler.

Forældre

Forældrene er opmærksomme på, at der kan opstå misforståelser, når børn hjemme fortæller om skolen og dens aktiviteter. Forældre tager ansvar og kontakter andre forældre på en respektfuld måde Forældre er med til at tale åbent om faglig og social trivsel samt mobning; og kontakter derfor lærere hellere en gang for meget end en gang for lidt Forældre meddeler altid lærerne og pædagoger om udfordringer og begivenheder, som kan påvirke barnets faglige og sociale trivsel i skolen Forældrene udviser fælles ansvar for klassen og skolen (se også selvstændigt princip ang. ”Forældreansvar”)

Skolen

Skolens medarbejdere og forældre har et fælles ansvar for at samarbejde vedr. arbejdet med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber. Ledelse, lærere og pædagoger møder alle elever og forældre på en direkte måde – og vil til enhver tid fastholde en konstruktiv dialog, hvor alle elever tales ind i fællesskabet Ledelse, lærere og pædagoger arbejder altid på, at alle elever har praktisk mulighed for at deltage i klasse- og skoleaktiviteter, der netop er med til at opbygge især klasse- og årgangsfællesskabet Skolens ledelse skal sikre, at pædagoger og lærere har adgang til støtte og vejledning fra personer med specialviden i tilfælde af særlige problemstillinger i elevgruppen Skolen ledelse sikrer, at alle forældre er tydeligt informeret om, hvem de skal kontakte med spørgsmål, bekymringer eller ønsker – og hvordan dette kan gøres Lærere og pædagoger samarbejder med forældrene omkring det enkelte barn, og kontakter hjemmet hurtigst muligt.

Princippet vedtaget d. 22.11.2023, revideres senest efteråret 2025.

Lejrskole

Princip for hytteture, lejrskoler og lignende (andre udendørs ture) (Revi-2.halvår-2024)

Formål Hyttetur og lejrskole er en væsentlig faktor for undervisningen i folkeskolen, hvor virkelighedsnær orientering og engagerende arbejdsformer kan medvirke til opfyldelse af folkeskoleloven. Vi ønsker derfor, at vores elever mindst èn gange i skoleforløbet kommer afsted på lejrskole samt at eleverne kommer på mindst en hyttetur.

Det faglige, pædagogiske mål med hytteture og lejrskoler er

• at eleverne får brudt den daglige undervisning, som forlægges til anden lokalitet, evt. udenøs hvis muligt
• at eleverne forud for, under og efter hytteturen/lejrskolen fagligt arbejder med turen

Hytteturen foregår i en af forældrerådet valgt lokation i nærheden af skolen, mens lejrskolen foregår et sted i Danmark. Hytteturen og lejrskolen har dermed det faglige mål, at eleverne får et øget også fagligt kendskab til deres både eget nærområde samt et andet, udvalgt område i Danmark. Fokus kan ligge på historie, geografi, kultur m.m.

Det sociale mål med hytteture og lejrskoler er

• at relationerne mellem eleverne styrkes og udvikles
• at relationerne mellem elever og lærere/pædagoger styrkes og udvikles

Definition

• En lejrskole er defineret ved, at der minimum er en overnatning med personaledeltagelse.
• En hyttetur er det forældrene, der overnatter med eleverne. Lærerne deltager i undervisningstiden.
• Overordnet gælder at hytteture/lejrskoler er en del af skolens undervisning.
• En hyttetur/lejrskole er et lærerstyret undervisningsforløb.

Placering af hytteture / lejrskole

• Hytteturen aftales i forældregruppen; der er én overnatning
• Lejrskolen placeres foråret på 7. årgang; der er op til fire overnatninger

Økonomi

• Det er kommunalbestyrelsen, der via ressourcetildelingsmodellen angiver rammen for lejrskolen. Den tildelte ramme kan variere fra budgetår til budgetår. Skolen kan derudover opkræve et beløb til kost jf. gældende regler.
• Udgifterne til lærerdeltagelse i hytteture dækkes helt af skolen
• En evt. klassekasse kan yde dækning til hytteturen. Den kan også tjene som supplement til ekstra aktiviteter, som ellers ikke er en del af lejrskolen fx en biograftur, tur i svømmehal, køb af is og lignende.

Princippet revideret og vedtaget på skolebestyrelsens møde d. 28.09.2022, revideres senest efteråret 2024.

Mobilfri skole

Princip for Fløng Skole, som mobilfri skole (Revi-2.halvår-2025)

Formål: På Fløng Skole ønsker vi at styrke de mange fællesskaber, som børnene er en del af. Vi anerkender fuldt ud, børnenes behov for at være digitale men vi ønsker også, at det digitale behov ikke står i vejen for både læring, fællesskabet, kreativitet, ro og fordybelser og de mange andre spændende ting, som sker i løbet af børnenes skoledag.

Derfor har skolebestyrelsen i samarbejde med skolens personale prioriteret, at Fløng Skole som udgangspunkt er mobilfri, dette gælder også smart watches o.lign.

It-udstyr i undervisningen

Skolebestyrelsen opfordrer til, at it-teknologi som computere, tablets, mobiltelefoner, Chromebooks, internet og lignende inddrages og anvendes i undervisningen, når det er hensigtsmæssigt. Brug og anvendelse skal ske på en forsvarlig og ansvarlig måde, således at læring og pædagogik er i fokus. Mobiltelefoner/smartwatchs og IT-værktøjer forventes anvendt indenfor de retningslinjer skolen fastsætter. Overskrides disse retningslinjer har medarbejdere og ledelse mulighed for at gribe ind ved fx at opbevare mobiler på skolens kontor.

Vi tror på, at ”friheden fra mobiltelefonen” vil styrke elevernes fokus på hinanden, skabe nye og andre relationer, øget koncentration i undervisningen og at Fløng Skolens udendørsfaciliteter vil blive brugt endnu mere.

Retningslinjer

Overordnede retningslinjer for brug af it-værktøjer besluttes i skolens afdelingsteam; dvs. i indskoling, mellemtrin, udskoling, M-klasser og E-spor. Skolens ledelse har ansvaret for at informere om beslutninger, der er gældende for en hel afdeling.

Alle klasser forventes at drøfte (og evaluere) klasseregler for brug af it-værktøjer mindst en gang årligt

Klasseteamet informerer forældre ang. klassens/årgangens egne regler.

Princippet vedtaget d. 22.11.2023, revideres senest efteråret 2025.

Deltagelse i musikskole eller eliteidræt

Princip for adgangen til opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i musikskole eller ved udøvelse af eliteidræt (Revi-2.halvår-2025)

Formål

• Opfyldelse af en del af undervisningspligten ved en musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse skal tilgodese elever, der går på musikskole, og elever med særlige idrætstalenter, så de kan dygtiggøre sig og udfolde talent inden for disse områder.

Mål

• At give talentfulde elever mulighed for at udvikle deres talent indenfor musik i den kommunale musikskole eller indenfor eliteidræt på regionalt eller nationalt niveau.

Skolens opgave

• Efter vurdering at tage stilling til elev og forældres anmodning om i begrænset omfang at opfylde elevens undervisningspligt pga. udøvelse af eliteidræt eller deltagelse i musikskole.
• Tilladelsen kan efter skoleleders vurdering gives med baggrund i anmodningen. Hensynet til elevens faglige standpunkt såvel som elevens trivsel, bør altid veje tungere end hensynet til deltagelse i andre aktiviteter end skolen.

Forældrenes opgave og ansvar

• At anmode skoleleder om elevens mulighed for at opfylde sin undervisningspligt ved deltagelse i musikskole eller eliteidrætsudøvelse. Anmodningen skal være vedlagt en indstilling fra musikskole eller idrætsklub, hvor som minimum eliteniveau, tidsforbrug og konkurrenceniveau beskrives.
• I al fritagelse for undervisning er der noget, som bør tages hensyn til: Har eleven et fornuftigt fagligt niveau? Trives pågældende elev socialt- og personligt? Falder den ønskede periode for fritagelse sammen med fx prøveaktivitet (herunder bl.a. afgangseksamener og nationale tests)? Er der mulighed for at planlægge kompenserende undervisning?

Det er med udgangspunkt i ovenstående, at skolens ledelse og lærere vil guide forældre og elever mht. ønsket om fritagelse for undervisning.

Ved fritagelse fra undervisningen er det elevens og forældrenes ansvar at holde sig orienterede om undervisningens indhold og evt. opgaver samt sikre, at eleven selv får fulgt op herpå.

Det fælles ansvar

• Skolen, eleven og forældrene evaluerer fritagelsen i fællesskab mindst en gang årligt, eller oftere, hvis skole, elev eller forældre finder anledning hertil. Det er som udgangspunkt skolen, der indkalder til det årlige evalueringsmøde, typisk i forbindelse med skole-hjem-samtalerne.

Det bemærkes, at dette princip ikke omfatter fritagelse i forbindelse med enkeltstående idræts- eller musikskolearrangementer, som falder i skoletiden.

Princippet vedtaget d. 22.11.2023, revideres senest efteråret 2025.

Skole-hjem-samarbejde

Princip for samarbejde mellem skole og hjem (Revi-2.halvår-2025)

Målet med skole-hjemsamarbejdet er:

Formål: At fremme samspillet mellem skole og hjem, så eleverne får det størst mulige udbytte af skolegangen

For at nå dette mål og opnå et optimalt skole-hjem-samarbejde finder vi det væsentligt:

• At dialogen er åben og konstruktiv med respekt for forskellige holdninger
• At gensidige krav og forventninger afklares med respekt for såvel skolens som forældrenes rolle
• At mål og handlinger kommunikeres klart
• At forældre spiller en aktiv rolle i forhold til skolens aktiviteter og elevens faglige udbytte og trivsel

Den faste kontakt mellem skolen og en klasses forældre:

• Et forældrerådsmøde i skoleårets begyndelse med en af klassens primærlærere
• Et forældremøde i skoleårets begyndelse (obligatorisk)
• Skole-hjem-samtale i efteråret Skole-hjem-samtale i foråret (efter behov)
• Sociale arrangementer aftalt i forældrerådet, og i dialog med de primære lærere og pædagoger

Den daglige kontakt mellem skole og hjem foregår på skolens digitale samarbejdsplatform (Aula). Der opfordres til, at kommunikationen foregår på et fornuftigt plan, så bagateller ikke kommer til at fylde væsentligt. Det er vigtigt, at forældre følger med i klassens ugeplan løbende – selvfølgelig i dialog med barnet/eleven.

Forældremøder

Det første forældremøde er obligatorisk og skal afholdes i begyndelsen af et nyt skoleår – senest ultimo september. Det er klasselærerne som indkalder til forældremødet og dagsorden udarbejdes i fællesskab med forældrerådet, samt med udgangspunkt i skolebestyrelsens oversigt over punkter til forældredebat. Årsplanerne skal gøres tilgængelige digitalt inden 1. oktober.

Forældremødernes formål er blandt andet at give forældrene indsigt i: De praktiske rammer for klassen, fx hvordan der konkret skal arbejdes med at fremme børnenes ansvars- og pligtfølelse Vigtigheden af at forældrene inddrages i løsning af børnenes indbyrdes udfordringer, konflikter eller problemer Undervisningens/årsplanens mål

Endvidere giver det forældrene lejlighed til at vælge: Repræsentanter til klassens forældreråd + valg af kontaktforældre (dvs. kontaktperson til skolebestyrelsen) Et andet forældremøde kan om ønskeligt anvendes til et socialt arrangement, hvor lærerne kan deltage.

Princippet vedtaget d. 22.11.2023, revideres senest efteråret 2025.

Forældredeltagelse i undervisning

Princip for forældres deltagelse i undervisning (Revi-2.halvår-2025)

Formålet med dette princip er, at forældre opfordres til at deltage i undervisningen med henblik på at styrke det sociale liv i klassen såvel som at bidrage med egne kompetencer. Skolebestyrelsen ser det som noget positivt, at forældre deltager i undervisningen i samarbejde og i aftale med klassens lærere. Specifikke retningslinjer for forældres deltagelse i undervisningen udarbejdes af skolens ledelse.

Retningslinje

Forældre udtrykker ønske om at deltage i undervisningen til klassens lærere – eller lærerne kontakter forældre med ønske om, at de deltager Det er klassens lærere, der beslutter formålet med og rammerne for deltagelsen i undervisningen Forældres deltagelse er altid med fokus på klassefællesskabet Forældrene er underlagt tavshedspligt.

Princippet vedtaget d. 13/12-23, revideres senest efteråret 2025.

Fritagelse

Princip for fritagelse for undervisning (Revi-2.halvår-2025)

Forældre til elever på Fløng Skole har valgt at lade den lovpligtige undervisning foregå i skolens regi, og de har herved overdraget en del af ansvaret for opfyldelse af undervisningspligten til skolen.

Det at passe sin skole ses som et led i forberedelsen til et senere voksen- og arbejdsliv. Som voksne skylder vi børnene, at de får udviklet ansvarsfølelse over for skolen som ”deres arbejdsplads”. Det er derfor skolebestyrelsens holdning, at undervisningen og fællesskabet fortjener en høj prioritering i såvel elevernes som i forældrenes bevidsthed.

Skolebestyrelsen har derfor vedtaget følgende principper for sammenhængende eller gentagen fritagelse fra undervisningen:

Ethvert ønske om fritagelse fra undervisningen skal overvejes nøje inden man ansøger skolens ledelse herom Det er forældrenes pligt i rimelig tid at aftale med lærerne, hvorledes undervisningen i fritagelsesperioden sikres bedst muligt Skoleledelsen indskærper forældrenes forpligtelser i forbindelse med undervisningsfritagelse ved at udlevere disse ”Principper for fritagelse fra undervisningen”

Retningslinjer – fastsat af skolens ledelse I tilfælde af fravær i 1-2 skoledage:

Forældre søger om fritagelse for undervisning til klassens primære lærere. Lærerne godkender fravær I tilfælde af mere end to dages fravær skal skoleledelsen informeres og godkende fravær Hvis forældre modtager afslag på ansøgning om fritagelse for undervisning – og barnet alligevel holder fri; vil fraværet blive registreret som ulovligt fravær. Jf. ny lovgivning kan mere end 15% ulovligt fravær (set indenfor tre måneder) give konkrete repressalier – fx at offentlig myndighed stopper betaling af børnepenge.

Princippet vedtaget d. 13/12-23, revideres senest efteråret 2025.

Forældreråd og kontaktforældre

Hensigtserklæring: Forældreråd og kontaktforældre (Revi-2.halvår-2025)

Valg af forældreråd og kontaktforældre

Skolebestyrelsen lægger op til, at hver klasse vælger et forældreråd på skoleårets første forældremøde. Blandt det valgte forældreråd er der to forældre, der påtager sig rollen som kontaktforældre. Forældrerådets størrelse bestemmer klassen selv.

Rolle og opgaver for forældreråd i forhold til den enkelte klasse

For at sikre et godt samarbejde mellem skole og klassens forældre lægger skolebestyrelsen op til, at Forældrerådet afholder møder efter behov - og hvor en repræsentant fra klasseteamet deltager, når det er relevant.

Herigennem bidrager forældrerådet til, men er ikke begrænset af:

• Forberede forældremøder sammen med klassens lærerteam
• Støtte op omkring klassen ved at planlægge og gennemføre sociale aktiviteter for klassen, som udflugter, fester, hytteture mm.
• Bidrage med viden om hvad der rør sig i forældregruppen og blandt eleverne og formidle ris, ros, ideer mv.
• Vende forhold omkring klassen og tage initiativ til at få relevante diskussioner på dagsordenen.
• Vælge hvem der skal administrere en eventuel klassekasse, samt hvordan der skal tages imod nye børn og forældre i klassen M.fl.

Kontaktforældrene bidrager til, men er ikke begrænset af:

• Være talerør til skolebestyrelsen, skolens ledelse og forældre i andre klasser
• Deltage i møde når Skolebestyrelsen inviterer, en gang årligt
• Være med i debatten om mål, retning og pædagogik på Fløng Skole
• Bringe spørgsmål af principiel karakter, bekymringer og kommentarer videre til Skolebestyrelsen
• Kommentere på eventuelle spørgsmål fra Skolebestyrelsen
• Kende til Skolebestyrelsens principper for Fløng skole Forældreråd

Det anbefales, at der oprettes forældreråd på alle årgange og/ eller klasser. Teamet sikrer, at valg til forældreråd er på dagsordenen ved første forældremøde. Forældrerådets primære opgave er at tage initiativ til gennemførelse af sociale arrangementer for børn og/eller forældre. Derudover er forældrerådet velkommen til at give input til skolens eller årgangens arbejde.

Princippet vedtaget d. 13/12-23, revideres senest efteråret 2025.

Forældreansvar

Princip for forældreansvar samt samarbejdet mellem skole og hjem (Revi-2.halvår-2025)

Formål:

• Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og personlige udvikling
• Forældrenes deltagelse i skolens liv skal styrke opbakningen til skolen og fællesskabet i barnets klasse.

Mål:

• Alle forældre er bevidste om, at deres engagement i deres barns skolegang er vigtig for barnets læring og trivsel
• Sociale og faglige arrangementer på skolen giver forældrene et indblik i deres barns hverdag på skolen
• Sociale og faglige arrangementer på skolen medvirker til at fremme såvel elev- som forældrefællesskaber i klassen
• At præcisere, hvordan man som forældre skal forholde sig, hvis man undtagelsesvis beder om, at ens barn kan holde fri fra skole på skoledage

Det forventes, at forældrene på Fløng Skole:

• Tilstræber at støtte deres barns læring og trivsel i videst muligt omfang i såvel skolen som i hjemmet
• Møder op til forældremøder, skole-hjem-samtaler og bakker op om sociale arrangementer for deres barn
• Som udgangspunkt sørger for, at deres barn møder undervisningsparat i skolen. Herunder at forældrene signalerer, at skolen er vigtig, samt at barnet er velforberedt og respekterer skolens regler og almindelige normer for god opførsel
• I videst muligt omfang sikrer, at barnet møder i skole. Sker det, at man som forældre ønsker sit barn fri fra skole, kontaktes kontaktvoksen ved fravær på 1 – 2 dage. Ved ønske om fravær herudover kontaktes relevante leder (leder af SFO, indskoling, mellemtrin eller overbygningen).

Princippet vedtaget d. 13/12-23, revideres senest efteråret 2025.

Undervisningsudbytte

Princip for underretning om elevernes udbytte af undervisningen (Revi-2.halvår-2025).

Skole-hjem-samtaler Der afholdes årligt to skole-hjem-samtaler, en i efteråret og en i foråret (efter behov).

Skole-hjem-samtalens formål er:

• At give tilbagemelding til forældre om elevens udbytte af undervisningen. Udgangspunktet er Meddelelsesbogen og resultater fra test/evaluering forelægges. (Krav om skriftlig tilbagemelding jf. §13 i folkeskoleloven). Meddelelsesbogen gøres tilgængelig digitalt forud for samtalen
• At aftale nye mål i Meddelelsesbogen for såvel det faglige som det sociale og personlige trivselsområde for den enkelte elev på basis af dialog med barn og forældre samt afstemme forældres ansvar i pågældende handleplan

Princippet vedtaget d. 13/12-23, revideres senest efteråret 2025.

Teams, fagfordeling og planlægning

Princip for teamdannelse, fagfordeling samt planlægningen af et skoleår (Revi-1.halvår-2025)

Formål

Sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne igennem bl.a. PBL planlagt undervisning Sikre et fagligt og socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale

Overordnet mål

Al fagopdelt undervisning varetages så vidt muligt af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i Det tilstræbes, at der er en højt kvalificeret varetagelse af de opgaver, der ligger ud over den fagopdelte undervisning, fx læsevejledning, understøttende undervisning, samarbejde med eksterne parter, mv. At der arbejdes i selvstyrende teams. Disse sammensættes så vidt muligt mangfoldigt med hensyn til fx anciennitet, alder, køn og etnicitet I fordeling af arbejdsopgaver skal der så vidt muligt lægges vægt på vurderinger af opgavens indhold og omfang, medarbejderens erfaring og kompetence samt klassens sammensætning

Selvstyrende team

Definition En gruppe voksne, der har et forpligtende samarbejde om og ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af såvel socialt og fagligt indhold af undervisningen af den gruppe børn, en årgang udgør

Teamdannelsen

På alle årgange dannes et årgangsteam Alle lærere har hovedfokus i ét team men kan dog godt være ressource- og faglærer med færre timer i et andet team

For årgangs- og/eller afdelingsteamsamarbejdet er målet:

• At udvikle en sammenhængende skoledag herunder at styrke fagligheden, variationen i undervisningen og kvaliteten i arbejdet med børn
• At styrke og udvikle teamsamarbejdet og den fælles forberedelse
• At styrke den enkelte medarbejders professionelle udvikling og kompetencer

Fagfordelingen

Det tilstræbes, at en lærer kun er tilknyttet én afdeling (0-3.kl.), (4.-6. kl.), (7.-9 kl.), (M-klasser) eller (E-spor). I tilfælde, hvor en lærer ikke har linjefag, vægtes en undervisningserfaring på min 3-5 år i faget Lærerne fordeler selv fag og timerne ud fra den forudsætning, at der ligger faglige/professionelle overvejelser, bag fordelingen Specialisering i forhold til aldersgruppen vægtes ved teamplacering.

Der arbejdes med fleksibel planlægning, hvor målet er:

• At eleverne bliver så dygtige, de kan. Derfor tilstræbes det at være pædagogikken og ikke skemaet, det styrer muligheden for elevernes læring

Midlet er blandt andet at have fleksibel planlægning for derved i videst muligt omfang at give eleverne de bedste muligheder for deltage i autentiske, sammenhængende, differentierende læringsforløb og have tid til fordybelse, så læringen for den enkelte elev bliver så optimal som muligt.

I praksis betyder det, at der for at understøtte elevernes læring: Udarbejdes læringsforløb i samarbejde mellem lærerne (fælles forberedelse).

Planlægges PBL forløb, de skal primært være tværfaglige, de kan være monofaglige. Eleverne skal opleve minimum 10 uger med PBL planlagt undervisning Sikres, at eleverne i de forskellige fag indfrier læringsmålene Sikres, at det ved personalets planlagte fravær er teamets øvrige lærere, der underviser, så eleverne får undervisning i andre af fagene, alternativt undervises af kendt voksen, så tilfældig vikar undgås.

Der gælder flg. tidsplan for skoleårets opgavefordeling og dermed også planlægning:

• I løbet af skoleåret - Ved behov dialog mellem leder/medarbejder om blandt andet opgavefordelingen
• Sensommeren - Opfølgende samtale mellem leder/medarbejder omkr. medarbejderens opgaver
• Vinter - MUS-samtaler eller TUS-samtaler
• Januar/februar - Revidering af princippet for arbejdets fordeling samt planlægningen af skoleåret Forår- forsommer Samtale mellem leder/medarbejder omkring medarbejderens opgaver Medarbejderne inddrages i planlægningen af skoleåret Ledelsen fastlægger placering i årgangsteam ud fra hensyn til den overordnede opgavevaretagelse. Kan medarbejderes evt. præference eller ønske imødekommes, tages der også gerne hensyn hertil Ledelsen og lærerne udarbejder 1. udkast til en opgavefordeling. Udkastet drøftes mellem leder/årgangsteam, årgangsteamet kvalificerer, ledelsen er i dialog med den enkelte medarbejder Ud fra dialogen mellem ledelse/årgangsteam/den enkelte, fastlægger ledelsen opgavefordelingen Ledelse / medarbejder gennemgår sammen den enkeltes opgaver, herunder undervisningsopgaver, andre opgaver m.m. således at forventninger til opgaveløsningen for den enkelte er overskuelige og forståelige.

Det er i sidste ende ledelsens kompetence og ansvar at tage de fagfordelingsmæssige beslutninger – også i tilfælde af, at principperne ikke kan overholdes.

Princippet vedtaget i skolebestyrelsen d. 15.02.2023 og revideres senest foråret 2025.

Vikardækning

Princip for vikardækning (Revi-1.halvår-2026)

Principper for skolens vikardækning ved lærers fravær:

Yngste klassetrin tilgodeses frem for ældre klassetrin. Hvor det er muligt, sættes vikarer ind i klasser, hvor vikar og elever er kendt med hinanden. Elever i børnehaveklasse til og med 6. klasse får ikke aflyst undervisning uden forudgående skriftlig meddelelse til hjemmet, og altid efter aftale med SFO for 0.-3. klasse samt med klubben 4.-6. klasse. I disse tilfælde afsluttes skoledagen i klubben.

I stærkt belastede vikarsituationer anvendes efter prioritering: Skolens tilkaldevikarer → to-voksen lærer → AKT-lærere → lærere fra skolens læsecenter → evt. tilsyn ved lærer fra naboklasse/klassen arbejder alene.

Ved aflysning af undervisning inddrages en vurdering af, hvilken klasse, der bedst kan ”tåle” en aflysning - under hensyntagen til skema, tidspunkt på dagen, igangværende projekter, samt klassens selvdisciplin og ansvarlighed.

Note: Ved planlagt fravær er der altid givet klar besked mht., hvad der skal laves i klassen.

Ved sygdom og pludseligt opstået fravær: Ved manglende vikarbesked, bør fysisk aktivitet prioriteres; medmindre, at det er en af klassens faste lærere.

Princippet vedtaget d. 31.01.2024, revideres senest foråret 2026.

SFO

Princip for SFO Kærets virksomhed, Fløng Skole (Revi-2.halvår-2023)

Formål: Det primære formål for SFO Kæret er at skabe tryghed og trivsel for børnene i inkluderende fællesskaber. For skolebestyrelsen er der tre højt prioritere områder, som har et særligt fokus, og de er foldet ud i nedenstående tekst.

Leg og aktiviteter

I SFO Kæret lægger vi vægt på at styrke børnenes sociale kompetencer i de mange forskellige fællesskaber via børnenes leg og de voksenstyrede aktiviteter. I dagligdagen betyder det:

• At det enkelte barn har alderssvarende medindflydelse og medbestemmelse på egen hverdag i SFO
• At personalet sikrer tætte, konstruktive relationer til de enkelte børn og børnegruppen samt børnene imellem
• At personalet skaber rum for de lege, børnene selv finder på
• At personalet sikrer balancen mellem voksenstyrede aktiviteter og fri leg
• At personalet skaber rum for kreative aktiviteter
• At personalet tilrettelægger aktiviteter som styrker børnenes forskellige kompetencer og udfordrer børnene til at prøve noget nyt
• At personalet prioriterer rum med mulighed for ro og fordybelse

Sprog, kommunikation og relation

I SFO Kæret lægger vi vægt på at understøtte børnenes relationer og sproglige udvikling samt den gode tone. I dagligdagen betyder det:

• At børnene lærer at afkode sproget, såvel det talte sprog som kropssproget i sociale relationer
• At personalet, som rollemodeller, anviser eksempler på den gode tone såvel i det talte sprog, i kropssprog samt i digital kommunikation
• At personalet arbejder med digital dannelse sammen med børnene
• At personalet fokuserer på konflikthåndtering frem for konfliktløsning – og hermed lære børnene at se situationer nuanceret og finde løsninger i fællesskab
• At børnene møder nærværende personale, der har tid til de tætte samtaler
• At vi har en kultur, hvor børnene hjælper hinanden

Krop, bevægelse og sundhed

I SFO Kæret lægger vi vægt på at styrke børnenes sundhed og motoriske udvikling. I dagligdagen betyder det:

• Et bredt udvalg af varierende fysiske aktiviteter der tilgodeser så mange forskellige af børnenes interesser som muligt
• At personalet har fokus på at guide børnene ind i de daglige bevægelsesaktiviteter og lege
• At børnene tilbydes aldersdifferentierede tilbud som tilgodeser begge køn
• At ”Den åbne skole” indtænkes i praksis og andre parter kan bidrage i SFO Kærets aktiviteter
• At aktiviteter, hvor børnene tilbydes mad og drikke i SFO, følger skolens mad- og måltidspolitik

SFO Kæret er en integreret del af skolens samlede virksomhed. SFO´en er omfattet af Fløng skoles overordnede målsætning, værdier samt øvrige principper.

Princip besluttet på skolebestyrelsesmøde den 28/3-17 og revideret d. 26.02.2020.

Sundhed og mad

Princip for Fløng Skoles sundhedspolitik samt mad- og måltidspolitik (Revi-1.havlår-2026)

Formål

Vi ved, at der en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed, sidstnævnte både fysisk og mentalt. Det er derfor i alles interesse – elevernes, forældrenes og personalets – at der bliver ydet en fælles indsats for at fremme børnenes sundhed fysisk såvel som mentalt.

Vores udgangspunkt er målsætningen for Høje Taastrup Kommunes sundhedspolitik og nedenstående overskrifter:

• Spis sundt
• Skab den gode oplevelse omkring maden
• Skolen er fri for det usunde
• Skole/hjemsamarbejde gør det sunde valg til det lette valg

Mål

I undervisningen og i skolens øvrige virke herunder også skolefritidsordningen, indarbejdes sundhedsfremme i størst mulige omfang i alle initiativer og aktiviteter i forhold til eleverne. Forældrene bakker skolen og barnet op, således at barnet også hjemmefra engageres i en sund livsstil samt at kunne indgå i fællesskaber og medvirke til, at disse udvikles yderligere.

Udmøntning

Skolen skal aktivt fremme Morgenmad i SFO: Der serveres gratis sund morgenmad til de børn, som kommer tidligt om morgenen.

Fødselsdage, klassens tid eller andre sociale arrangementer i skolen: Det er tilladt at dele ud på sin fødselsdag i klassen. Den nye regel indføres fra 1. januar 2022. Forældrene skal sørge for, at det er mindre ting, børnene kan dele ud fx en slikkepind eller andet i samme portionsstørrelse. DERFOR Til fødselsdage og andre sociale arrangementer og evt. andre tidspunkter må medbringes mindre ting til uddeling i skolen.

Det er tilladt for 8.-9. klasse at forlade skolen i 12- pausen (med forældretilladelse) for at gå hjem for at spise frokost eller til købmanden. For 7. årgang gælder det, at de må forlade skolen (med forældretilladelse) 1 gang om ugen gældende fra påske og frem til sommerferien.

I kantinen kan købes sunde madvarer, som spises i kantinen eller tages med i klassen og spises der.

Det betyder, at slik, kage, chips, sodavand eller lignede usunde sager ikke må medbringes på skolens område. Ledelsen har sammen med lærerne afgrænset området omkring skolen, hvor der ikke må indtages ovennævnte.

At sundhedsaspektet kan tænkes ind i dagligdagens aktiviteter, f.eks ved at fysisk udfoldelse prioriteres i skolens aktiviteter og fag (45 minutters bevægelse) ved, at der er fokus på gode madvaner samt ikke mindst, at vi alle er en del af et rart og udviklende fællesskab.

At der tilbydes fysiske rammer og aktiviteter, der motiverer børnene til fysisk aktivitet i pauserne sammen med andre.

At der er fokus på fællesskabet og udviklingen af dette ved diverse trivselsaktiviteter i løbet af skoleåret, også på tværs af årgangene samt afdelingerne

At børnene allerede i indskolingen får et grundlæggende kendskab til sund kost og motiveres til at vælge sunde madvaner, samt at dette kendskab videreudvikles og forsøges fremmet i den resterende skoletid

At forældre og elever tilbydes vejledning og eksempler på sund livsførelse ved behov, evt. via skolens sundhedsplejerske

For øvrigt gælder at

Der i klassen skabes forhold og afsættes tid til, at det er muligt for eleverne at nyde deres mad i rolige omgivelser – 10er mad og frokost Energidrikke og lignende er ikke tilladt i skoletiden eller ved arrangementer i skolens regi. Vi opfordrer til, at sodavand, kage, slik og chips m.v. kun indtages ved særlige lejligheder Eleverne deltager i også de fysiske aktiviteter, der foregår i skoletiden, herunder være omklædt samt deltage i idrætsundervisningen samt efterfølgende gå i bad. Fritagelse kræver forældrehenvendelse med anmodning herom. Skolen kan anmode om, at der afleveres lægeerklæring for flere på hinanden følgende fritagelser. Rygning (alm. cigaretter, e-cigaretter, PufBars) samt brug af snus m.m. ikke er tilladt i skoletiden eller ved arrangementer i skolens regi. Fløng Skole er dermed en røgfri skole.

Forældrene opfordres til at sørge for

Madpakker: vi forventer at børnene har en sund madpakke/drikke med i skole - således, at barnet kan blive mæt og dermed sikres en optimal indlæring og koncentration. Mellemmåltid: frugt – skolen er med i skolefrugtordningen, hvor der kan købes frugt til favorable priser.

At barnet tillægger sig sunde kostvaner, herunder at barnet har spist morgenmad hjemmefra samt medbringer mad til at spise i løbet af skoledagen At undlade at give barnet usunde mad- og drikkevarer med på daglig basis At barnet selv går / cykler i skole (hvis afstand til skolen ikke er for lang) At barnet motiveres og støttes til at have fysisk aktive fritidsinteresser At barnet har sine skolesager i orden fx at have det rette idrætstøj med de dage, hvor der står idræt på skemaet At bakke op om udviklingen af fællesskabet og dermed trivslen i børnegruppen

Eleverne opfordres til at:

• Fremme og tage ansvar for egen sundhed ved at bevæge sig samt spise og drikke kostmæssigt forsvarligt
• Tage aktivt del i aktiviteter, der fremmer trivslen også i fællesskabet
• Være fysisk aktive også i fritiden
• Så vidt muligt transportere sig selv i skole ved at gå / cykle

Det er skolens ledelse har ansvaret for, at retningslinjerne overholdes. Det er forældrene har ansvar for at respektere og bakke op omkring skolens mad og måltidspolitik og skolens udmøntning. Det er elevrådet og skolens personale har ansvar for at bidrage til gode løsninger og forslag, som kan gøre det lettere for børnene/ de unge at vælge sund mad og drikke.

Princippet drøftes og vedtages foråret 2013, revideret 2018, revideret igen 15.12.2021, revideret igen 31.01.2024, revideres igen senest forår 2026.

Lån af lokaler

Politik/Princip for lån af lokaler til klassearrangementer uden for skoletiden på Fløng Skole (Revi-1.halvår-2026)

Formål

Brug af skolens lokaler i forbindelse med fx kassearrangementer er en væsentlig faktor for trivslen i folkeskolen, hvor samarbejdet mellem forældrene medvirker til opfyldelsen af folkeskoleloven. Vi ønsker derfor, at vores elever og deres forældre har mulighed for at kunne mødes til fælles arrangementer.

Det pædagogiske mål med klassearrangementer er:

• at eleverne får brudt den daglige måde at mødes på

Klassearrangementer arrangeres af/i samarbejde med forældrerådet i klassen.

Det sociale mål med klassearrangementer er:

• at relationerne mellem eleverne styrkes og udvikles
• at relationerne mellem elever og forældre styrkes og udvikles

Definition

• Et klassearrangement er defineret ved, at alle elever fra en klasse eller en årgang inviteres
• Et klassearrangement er fx ikke en privat fødselsdag også selv om hele klassen inviteres
• Overordnet gælder at klassearrangementer er en del af klassernes trivselsarbejde
• Et klassearrangement er et forældrestyret arrangement

Økonomi

• Skolen yder ikke tilskud til et forældre klassearrangement.

Det praktiske

• Forældrene skal selv henvende sig til skolens kontor for at få booket lokalet i Convensus
• Forældrene skal selv henvende sig til brandmyndighederne for at få udarbejdet en tilladelse til overnatning på skolen
• Forældrene får kun udleveret en nøgle til skolen, når der fremvises en tilladelse fra brandmyndighederne
• Forældrene har ansvaret for eleverne og for skolens inventar
• Nøgle til skolen afhentes og afleveres hos skolens servicemedarbejdere

Princippet vedtaget på skolebestyrelsens møde d. 30.11.2022, revideret 31.01.2024, revideres igen senest foråret 2026.

Aula

Princip for anvendelse af AULA og skolens hjemmeside (Revi-1.halvår-2026)

AULA bruges til

• Kommunikation og dialog mellem forældre og skole, ved brug af beskedsystemet og kontaktbogen
• Indbydelser til arrangementer, forældremøde og skole-hjem-samtaler
• Generel information, som er relevant for hele klassen/skolen
• Klassens ugeplaner, årsplaner og elevplaner
• Kommunikation og dialog forældre i mellem

Henstillinger

• AULA er ikke tænkt som et redskab til konfliktløsning, og den skriftlige kommunikation erstatter ikke den personlige kontakt.
• Brug positivt ladede ord og skriv aldrig når du er vred.
• Hvis du har kritik af personlig karakter, så kontakt den pågældende person

Skoleportalen (Easy IQ) – en del af AULA

• Kommunikation og dialog mellem elever og lærere ved brug af beskedsystemet
• Generel information, som er relevant for hele klassen/skolen
• Klassens ugeplaner, årsplaner og meddelelsesbog
• Deling af opgaver

Hvis forældre har problemer med at benytte AULA, så kontakt skolens kontor.

Det er skolens forventning, at forældre tjekker AULA jævnligt for nye informationer.

Princippet vedtaget d. 31.01.2024, revideres senest foråret 2026.

Trafik

Trafikpolitik & handleplan (Revi-1.halvår-2026)

Skole og SFO har fokus på:

• at skabe gode trafikvaner
• at alle voksne er rollemodeller
• at inddrage relevant undervisningsmateriale
• at samarbejde med relevante samarbejdspartnere

Gode trafikvaner:

• Børnene går eller cykler til skole – hvis muligt
• Mindre børn, der cykler til skole, bliver fulgt af en voksen
• Børn og voksne bruger altid cykelhjelm
• Cykler (og knallerter) parkeres i/ved cykelstativerne
• Børn passerer landevejen gennem tunnel eller ved fodgængerfelt
• Voksne er rollemodeller

Sænk farten

• Tag hjemmefra i god tid
• Vis hensyn
• Overhold gældende færdselsregler
• Vær en god rollemodel

Undervisning

• Indskolingselever undervises i trafik
• Går ture i nærområdet for at lære de basale trafikregler
• Den lille cyklistprøve afholdes 3. årgang
• Elever i 6. klasse tager stor cyklistprøve
• Undervisningsmaterialer inddrages, hvor det er relevant

Samarbejde

• Relevant forvaltning på Høje Taastrup Rådhus involveres ved trafikmæssige spørgsmål og evt. bekymringer (også mht. trafiktælling)
• Rådet for Sikker Trafik, lokalt politi m.fl. samt diverse materialer inddrages altid i den løbende indsats; dér hvor det er relevant i den direkte trafikundervisning
• Indsatser som fx skolepatrulje vurderes løbende ifm. Trafiktælling
• Skolen deltager i ”Alle børn cykler”

Princippet vedtaget d. 31.01.2024, revideres senest foråret 2026.

Antimobbe-politik

Fløng Skoles politik mod mobning

Formålet med denne politik mod mobning er at bidrage til en organiseret og handlingsorienteret indsats for social trivsel og modvirke mobning blandt elever.

Fløng Skole ønsker at sikre et godt undervisningsmiljø, der kan og vil håndtere sociale problemstillinger på en kvalificeret og løsningsorienteret måde. Det er skolens overordnede værdigrundlag at ”Plads til alle – men ikke til alt”.

Vi forstår mobning som en enkeltpersons eller en gruppes længerevarende systematiske drillerier og følelsesmæssige overgreb på en person.

Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. Mobning sker ved, at en person udpeges som anderledes og dermed ikke som en del af gruppen. På den måde skader man denne person, man forfølger ham/hende og stopper ikke med at drille, slå, råbe, skrive dårlige ting eller grine, selv om den anden siger stop. Det er mobning, når andre ikke respekterer en person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt.

Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden, for eksempel ved:

• at latterliggøre og udstille en anden negativt
• at bruge nedladende øgenavne og fx sprede skadelige rygter
• at udelukke den anden fra fællesskabet
• at ignorere den anden ved ikke at tale til ham/hende eller vende sig bort
• at true eller bruge fysisk vold mod den anden at tage eller ødelægge den andens ting

Direkte mobning udføres verbalt eller fysisk.

Indirekte mobning omfatter hovedsagelig rygtespredning, der isolerer offeret socialt, fordi det skader dets status og omdømme.

Digital mobning (eller cyberchikane) er en alvorlig form for mobning, som foregår via digitale medier på Internettet eller via mobiltelefoner. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til at det krænker tredjepart eller berører privatlivets fred. Mobningen kan foregå via blogs, hjemmesider, netsamfund, email, SMS, MMS eller videoklip som lægges ud på nettet.

Mobningen kan både ske helt offentligt eller skjult for offeret. Det materiale, som bliver lagt ud på nettet, kan meget hurtigt spredes til mange. Det kan være meget vanskeligt at slippe af med krænkende materiale, fordi der kan være taget kopier, som efter fjernelse lægges på nettet et nyt sted.

Ved digital mobning kan mobberne i høj grad være anonyme, og ofret kan have meget svært ved at finde frem til en afsender. Da de digitale medier nærmest er blevet allemandseje, kan det medføre at flere fristes til at mobbe, og at flere bliver ramt.

Både mobbere og ofre kan være i alle aldersgrupper og samfundsgrupper og begge køn. Seksuel digital mobning, herunder revenge porn, rammer dog især piger/kvinder. Beskeder eller materiale kan blive delt i lang tid, før mobbeofferet begynder at føle sig mobbet og pludselig finder videoer, blogindlæg eller lignende med personligt indhold om sig selv på YouTube eller blogs. Mobningen kan også foregå ved at materiale lægges ud på nettet i lukkede fora som fx Facebook og Snapchat, hvor "venner" kan se det uploadede materiale. Når man bliver mobbet digitalt, kan man få følelsen af, at man aldrig har fred. Selv hvis man slukker for sin mobil eller logger af Facebook, har man visheden om, at mobningen fortsætter. Den digitale mobning adskiller sig dermed også fra traditionel mobning ved, at man ikke kan søge tilflugt.

Det er Fløng Skoles politik:

• at alle henvendelser fra elever og forældre tages alvorligt – og
• at problemer ikke bagatelliseres
• at lærere og medarbejderne skal være gode eksempler for eleverne
• at der er fokus på den daglige omgangsform
• at der er fokus på at eleverne får gode fællesoplevelser i klasserne, mellem klasserne og i SFO
• at eleverne ikke indgår i de samme grupper, når der er gruppearbejde

Konkrete procedurer: Se skolens antimobbestrategi.

Den skal lægges på skolens hjemmeside.

Bestyrelsesinformation

Information fra bestyrelsen på Fløng Skoles hjemmeside (Vedtages skoleår 2023-2024)

Skolebestyrelsen ønsker på Fløng Skoles hjemmeside at informere forældre og øvrige interesserede om bestyrelsens arbejde. Skolebestyrelsen skal på hjemmesidens forside have en ”dropdown-menu” benævnt: Skolebestyrelsen.

Information fra bestyrelsen skal være relevant og let tilgængelig og omfatte information om: Bestyrelsesmøder og referater; vedtagne principper, politikker og handleplaner; og skolebestyrelsens medlemmer.

Princippet vedtaget d. XX, revideres senest foråret 2024

Folkeskolens formål

Bilag - Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.