Referat af skoleudviklingssamtalen 2023
Punkt 5: A - Skoleudviklingssamtaler til fremme af dialog og samarbejde om folkeskolen - ISU
23/1745
Baggrund
For at fremme den pædagogiske udvikling, dialog og samarbejde i og omkring folkeskolen præsenteres Institutions- og skoleudvalget for administrationens plan for arbejdet med skoleudviklingssamtaler herunder den datapakke, som danner grundlag for skolernes arbejde med datainformeret ledelse. Skoleudviklingssamtalerne erstatter fra skoleåret 22/23 de tidligere kvalitetsrapporter i et forsøg på at afbureaukratisere og forenkle, og for at bidrage til en endnu stærkere kultur for evaluering og udvikling. Formålet med Skoleudviklingssamtalerne er, at de skal indgå som et element i et samarbejde og en løbende lokal dialog om skolens udvikling, så eleverne får de bedst mulige rammer for faglig udvikling og trivsel.
Indstilling
At Institutions- og Skoleudvalget
1. beslutter om der er særlige fokuspunkter i datapakken der ønskes indarbejdet i skoleudviklingssamtalerne.
2. beslutter om der er fokuspunkter, som skal indeholdes i udvalgets dialog med skolebestyrelserne angående skoleudviklingssamtalerne.
Beslutning Institutions- og Skoleudvalget den 28-03-2023
Godkendt
Punkt 1: Udvalget besluttede, at skoleudviklingssamtalerne skal indeholde fokuspunkter om overgang til ungdomsuddannelse og forenkling.
Punkt 2: Udvalget besluttede, at udvalgets dialog med skolebestyrelserne skal indeholde fokuspunkterne: trivsel, forældresamarbejder og ønsker til frisættelse.
Sagsfremstilling
I april måned gennemfører administrationen skoleudviklingssamtaler med de enkelte skoler. Skoleledelserne skal to uger før samtalen fremsende 3 fokuspunkter, som de ønsker at drøfte til skoleudviklingssamtalen. Desuden drøftes punktet ’Fremtidens skole’ til alle samtaler. Til forberedelsen af samtalerne er der udarbejdet datapakker til de enkelte skoler, ligesom udvalget her præsenteres for datapakke for det samlede skolevæsen. Det bemærkes, at det er besluttet, at sagen i tråd med forenklingsdagsordenen ikke indeholder en egentlig analyse, men enkelte bemærkninger til rådata er tilføjet, hvor det er vurderet relevant. Det bemærkes i forbindelse hermed, at der i den besluttede proces for skoleudviklingssamtaler skal være et fortløbende fokus på, at data ikke bliver for styrende for udviklingssamtalen, men at samtalen baseres på den enkelte skoles individuelle status og ønsker. Endelig bemærkes, at datapakken er vedlagt som et lukket bilag, idet oplysninger om nationale test jf. folkeskoleloven er fortrolige og omfattet af tavshedspligt. Det betyder, at data må deles af relevante ansatte og politisk niveau, men ikke offentliggøres. Arbejdet med datapakken som understøttelse til dialogen om skolernes udvikling kan give anledning til 3 nedslagspunkter:
Elevernes trivsel:
Børn og unges mistrivsel er desværre en tendens i tiden. Fra 4.-9. klassetrin ligger trivslen stabilt, hvor trivslen i indskolingen er faldet en smule i HTK. Lidt flere børn oplever, at de er føler sig alene i skolen og at de bliver drillet. 97% af eleverne oplever på den anden side, at lærerne er gode til at hjælpe (’ja lidt’ eller ’ja meget’) ligesom 96 % af eleverne er glade for deres lærere (’ja lidt’ eller ’ja meget’) Som en del af arbejdet med trivsel oplever skolerne et stigende behov for at arbejde med elevernes fravær. Der ses en stigning i sygefravær post corona, hvor det ulovlige fravær over en 3-årig periode er let dalende.
Elevernes læse- og sproglige resultater:
Det bemærkes, at der er sket et fald i andelen af elever, der er gode til at læse i henholdsvis kommunale og nationale test, fortrinsvis på mellemtrinnet, hvor indskoling og udskoling ligger højere. Skolernes systematiske arbejde med ”Sprogstrategien” beskriver forskellige indsatser for at styrke elevernes sprog- og læsekompetencer, herunder ”Få forståelsen med”, som er målrettet mellemtrinnet. Sprogvurderingen i 0. klasse viser endvidere et øget behov for at styrke arbejdet med de talesproglige færdigheder i såvel dagtilbud som skole, idet en stigende andel af børn har behov for en særlig indsats.
Afslutning på folkeskolen og overgang til ungdomsuddannelse:
Skolernes andel af elever, der gennemfører FSA vidner om et målrettet arbejde med, at alle elever skal forlade folkeskolen med en afsluttet afgangsprøve. Skolernes andel af elever, der får karakteren 02 eller derover, ligger over landsgennemsnittet. Inden for de bundne prøvefag er der fortsat tale om pæne stigninger i karaktergennemsnittet på kommunens skoler sammenlignet med tidligere, hvilket fortæller om en positiv udvikling, hvor karaktergennemsnittet i prøvedisciplinerne stiger, dog fortsat lidt under landsgennemsnittet. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet afgangsprøve er dalet en smule, hvilket kan skyldes corona-årgange, men ligger betragteligt over landsgennemsnittet. Elever, der fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder, er dalet og ligger lidt under landsgennemsnittet. Den positive udvikling i karaktergennemsnittet kalder fortsat på en nysgerrighed i forhold til, hvordan de senere års positive udvikling i karaktergennemsnittet kan overføres til uddannelsesparathedsvurderingerne, som på 9. klasse er dalet en smule siden 20/21 dog fortsat højere end skoleåret 19/21. Også på 10. klasse er andelen af ikke parate dalet. Kriteriet for uddannelsesparathedsvurderinger har dog ændret sig fra indeværende skoleår, hvilket kan få betydning for dette tal, idet den nye UPV søger at vurdere eleven i forhold til en konkret ungdomsuddannelse ikke en generel vurdering.
Afsluttende bemærkning:
Efter de seneste omskiftelige år med hjemsendelser, fjernundervisning og trivselsmæssige udfordringer grundet corona, er skolerne inde i en stabil og positiv udvikling med fremtidens skole, faglige og tværfaglige indsatser og fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn så tæt på det almene miljø som muligt. I skoleudviklingssamtalen vil der være fokus på den enkelte skoles arbejde med og deltagelse i såvel fælles kommunale indsatser som lokalt forankrede initiativer. Som en del af dialogen drøftes, hvordan vi kan følge effekterne af skolernes indsatser og tiltag gennem data samt hvordan administrationen kan følge og understøtte skolernes positive udvikling gennem opfølgning og dialog.
Administrationen og Institutions- og Skoleudvalget mødes med skolebestyrelserne til dialologmøder henholdsvis den 02-05-2023 og 03-05-2023.
