---
title: "29. januar 2025"
description: "Læs referatet af skolebestyrelsesmødet"
date: "2025-02-04"
created: "2025-02-04"
---

[Hjem](https://floengskole.htk.dk/)

                    [Forældre](https://floengskole.htk.dk/foraeldre)

                    [Skolebestyrelsen](https://floengskole.htk.dk/foraeldre/skolebestyrelsen)

                    [Referater](https://floengskole.htk.dk/foraeldre/skolebestyrelsen/referater)

                [29. januar 2025](https://floengskole.htk.dk/foraeldre/skolebestyrelsen/referater/29-januar-2025)

# 29. januar 2025

Dato, tid, sted, tilstede og afbud

Dato: 29. januar 2025

Tidspunkt: kl. 17.30-20.00

Sted: Personalerummet

Tilstede: Forældre: Pernille Dibbern, Morten Jusjong
Bøgsted, Sevda Ocak, Steffen Andersen, Tine Flor Klarskov, Trine Hasselstrøm,
Susanne Kollerup. Medarbejdere: Michael Laursen og Bente Fliege. Elever: Selma
8B og Caroline 8C. Ledelse: Suzette Vinstrup, Githa Nørh-Nielsen. Afbud:
Caroline 8C, Susanne Kollerup, Sevda Ocak

## 1. Referat fra seneste møde

Referatet godkendes uden bemærkninger.

## 2. Nyt fra elevrådet

Elevrådet vil dække Champions League i uge 7. De tager
billeder og laver interviews med eleverne.

Til trivselsdagen foreslog elevrådet fælles aktiviteter på
tværs af klasserne.

Der kom også et forslag om, at høstfestpengene skal gå til
de enkelte klasser – eventuelt ved at fordele det samlede beløb mellem dem.

Nisserådet var en succes og skabte glæde i klasserne.

## 3. Nyt fra formanden

Skolen har ansat to nye
ledere, Kim og Kristine. De starter begge på mandag. Der var mange gode
ansøgninger, og ansøgerfeltet var stort. Tre kandidater var med til den sidste
samtale. Det var en god og ordentlig proces, og ansættelsesudvalget var enstemmigt
enige i deres valg at det skulle være Kim og Kristine. Alle glæder sig til, at
de starter.

Der har også været
ansættelsessamtaler til en ansvarlig til kantinen. Valget faldt på Vera. Der
var fire kandidater til samtale, og Vera var den bedst uddannede. Vi valgte
hende, fordi hun gjorde det rigtig godt. Stemningen i kantinen er fortsat god.

## 4. Nyt fra Skole og SFO

Skole: En stor tak til bestyrelsen for, at de kom i december
og lavede julehygge for medarbejderne i personalerummet. Der var en rigtig god
og hyggelig stemning.

Arbejdsmiljøet er blevet bedre efter juleferien, som var
dejligt lang.

TR, Suzette og AMR har deltaget i en arbejdsmiljødag, og der
vil blive afholdt en fælles arbejdsmiljødag den 19. marts for alle
medarbejdere. DLF kommer og faciliterer denne dag.

Et nyt år betyder et nyt budget. Budgettet for 2024 blev
afsluttet med et lille overskud. I det kommende skoleår skal skolen modtage
flere modtagerklasser. Fremover skal skolen have fem klasser med 12 børn i
hver. PT har skolen 50 børn.

Dette betyder, at skolen skal dække flere tolkeudgifter,
hvilket medfører større udgifter. Det er viderebragt til forvaltningen for at
drøfte rimeligheden. Bestyrelsen forslog om en mulig løsning kunne være at
puljemidler fra de andre skoler, hvor børnene oprindeligt hører til.

Skolen er i gang med at prioritere de forskellige områder
ift. budgettet.

Skolen har ansat en ressourceperson. Der var fem kandidater
til samtale. Personen skal støtte inklusion og mellemformen samt arbejde med
læringsmiljøet eller forebyggende indsatser.

Vi har fået hjælp fra Læringshusets socialfaglige leder,
Mette. Vi har igangsat en mellemform, som vi vil gøre os lidt erfaring med i
den kommende tid.

Der forventes en del fravær blandt medarbejdere i den
kommende periode, da flere med en 6. ferieuge holder fri i uge 7 og uge 9.

SFO: Ombygningen fylder meget, og SFO’en er i gang med at
pakke ned og rydde op, så vi er klar, når flyttefolkene kommer i uge 8. 1., 2.
og 3. klasserne flytter ud i pavillonerne, hvor undervisningen starter i uge 9.
Selve ombygningen begynder i uge 10.

Med hensyn til morgenåbning vil der være to medarbejdere i
Syd til at tage imod børnene samt én medarbejder i pavillonerne fra kl. 7.

Arbejdsmiljøet i SFO’en er rigtig godt, med en god stemning
og trivsel blandt medarbejderne. Der er blevet ansat to nye pædagoger, som er
faldet godt til og gør et fantastisk arbejde.

Et nyhedsbrev til forældrene udsendes snarest.

## 5. Planlægning af arrangement med kontaktforældre

Møde med kontaktforældrene: Mødet varer 1 time og 15
minutter. Formålet med mødet er at drøfte, hvad vi kan blive bedre til, samt
ønsker og udvikling af skolen. Målet er en god og konstruktiv dialog.

Vi vil også tale med forældrene om, hvordan de kan bidrage
til PBL-forløb ved at trække på deres kompetencer og viden. Der oprettes en
forældrebank (katalog), som kan gavne vores børn og understøtte deres
PBL-læring. Dette emne vil blive taget op ved næste arrangement for
kontaktforældrene.

Der blev det besluttet at drøfte "styrket samarbejde
mellem skole og forældre."

Forældrene opdeles i grupper, hvor hver gruppe består af en
forælder fra hver klasse samt en forældrerepræsentant.

Indhold:

•Hvad er skole-hjem-samarbejdet?

•Hvad ønsker vi mere af?

•Hvad skal vi have mindre af?

Mødet foregår i personalerummet, hvor skolen sørger for kage
og kaffe.

## 6. Lukket punkt

Lukket punkt

## 7. Eventuelt

Mailen – møde med skole- institutionsudvalget møde den
16/6-25.

## 8. Tre dots til Aula

Ansættelse af nye ledere

Elevrådet

Møde med
kontaktforældrene den 26. feb. 2025

## Årshjul 2024-2025

- Onsdag d. 30. aug. Årshjul, blik på principper
- Onsdag d. 27. sept. Budget og høringssvar.
Lærernes dag 5. okt.
- Onsdag d. 25. okt. Kort SB-møde og møde med
kontaktforældre i Festsalen
- Onsdag d. 29. nov. Evaluering af arrangement med
kontaktforældre
- Onsdag d. 13. dec. Kort møde og julefrokost
- Onsdag d. 31. jan.
- Onsdag d. 28. feb. Budget og regnskab for skolen
- Onsdag d. 20. mar. Princip for
Fagfordeling(genbesøg)
- Onsdag d. 24. apr. Onsdag d. 29. maj
Fagfordeling
- Onsdag d. 19. jun. Årshjul næste skoleår
Sommerferie frokost
